Politik

Mens vi venter...

Det græske parlament har fået to dage til at vedtage ny love, dikteret af Eurogruppen og EU, som betingelse for at begynde forhandlinger om et nyt stort lån, det tredie mnimónio (= lånogsparpakke).

Kommentarer til forløbet:

Paul Krugman, Killing the European Project

eller:  https://twitter.com/hashtag/thisisacoup

 14.7.15/se

Grexit? Grækenland og Tyskland

Tegningen fra den græske avis Ethnos illustrerer (tilfældigvis) meget godt hvad Varoufakis skriver - på kniven står "Ny låneaftale"

Eurogruppen har opnået enighed om en aftale - men hvilken? Vil den kunne blive godkendt i de forskellige parlamenter? Og endnu vigtigere: er det en aftale som Grækenland kan leve med? Er aftalen så dårlig at Grækenland vil foretrække at forlade euro'en?

Varoufakis er nu fhv finansminister og kan derfor skrive hvad han mener - hans nedenstående tekst skulle blive trykt i den tyske avis Die Zeit på torsdag, den 16.7.15


Dr Schäuble’s Plan for Europe: Do Europeans approve? – Article to appear in Die Zeit on Thursday 16th July 2015
Posted on July 13, 2015 by yanisv    

Pre-publication summary: Five months of intense negotiations between Greece and the Eurogroup never had a chance of success. Condemned to lead to impasse, their purpose was to pave the ground for what Dr Schäuble had decided was ‘optimal’ well before our government was even elected: That Greece should be eased out of the Eurozone in order to discipline member-states resisting his very specific plan for re-structuring the Eurozone.

    This is no theory.
    How do I know Grexit is an important part of Dr Schäuble’s plan for Europe?
    Because he told me so!

I wrote this article not as a Greek politician critical of the German press’ denigration of our sensible proposals, of Berlin’s refusal seriously to consider our moderate debt re-profiling plan, of the European Central Bank’s highly political decision to asphyxiate our government, of the Eurogroup’s decision to give the ECB the green light to shut down our banks.

I wrote this article as a European observing the unfolding of a particular Plan for Europe – Dr Schäuble’s Plan.

And I am asking a simple question of Die Zeit’s informed readers:

    Is this a Plan that you approve of?
    Do you consider this Plan good for Europe?

-----

12.7.15/se

Den ler bedst...

Sandhedens time:

Dijsselbloem (leder af Eurogruppen) smiler sit rævesmil hen mod Tsakalótos (Grækenlands nye finansminister og forhandler), som forsøger at smile - men se hans triste øjne... ingen tvivl om hvem som har vundet!

Siriza accepterer den 3. lån-og-spar-pakke med ultrastrenge sparekrav, stik imod deres politik og deres valgløfter - til gengæld håber de at få en ordning med eftergivelse af noget af den store græske gæld til EU.

Men måske er det altsammen forgæves? Den tyske finansminister Schäuble er totalt ubøjelig: fra februar og indtil nu gentager han det samme mantra og nægter at gå ind på at diskutere den græske gæld, som ikke kan betales tilbage og ikke vil blive tilbagebetalt.

Hvorfor mon? Er det fordi Schäuble hele tiden har villet smide Grækenland ud af euroen? Er det sådan at det passer Schäuble fint at have en Grexit som demonstration - bl.a. overfor Frankrig - af hvor slemt det går hvis man sætter sig op imod den tyske "moral" og den tyske økonomiske tænkning? 

Det er i hvert fald hvad Varoufakis skriver i avisen The Guardian - nu hvor han er afsat som græsk finansminister, kan han sige sin mening mere åbent i sin artikel "Behind Germany’s refusal to grant Greece debt relief".

11.7.15/se

DET BLEV ET NEJ !

UTROLIGT, MEN SANDT:

Grækenland stemte nej til EU's og IMF's ultimatum, til trods for at de græske fjernsynskanaler flød over med billeder af ventende, ulykkelige, stakkels pensionister foran lukkede banker, af tomme hylder i supermarkeder, af lange køer til hæveautomater...

Tjeneren på min netcafé havde endnu ikke  besluttet sig i går på selve valgdagen, søndag den 5.7.: "Mit hjerte siger jeg skal stemme nej, men min fornuft siger at jeg bliver nødt til at stemme ja - jeg har et lille barn og jeg må tænke på hans fremtid".

Forståeligt nok - men her i dag, mandag, den berømte "dagen efter", fortalte hun mig at hun alligevel havde stemt nej. "Jeg stod der i stemmeboksen, og jeg kunne ikke andet end følge mit hjerte", sagde hun.

Hun og Maria og Vasilis og millioner andre... disse frygtløse grækere 🙂

 

Hvad er det EU vil med Grækenland ?

Maria, en af mine naboer på den lille ø hvor jeg har sommerhus, er folkeskolelærer og enke: hendes mand mistede livet i en arbejdsulykke for ti år siden, men hun får ingen pension efter ham. Hendes to teenagesønner modtager ganske vist børnepension, men den er meget lille. Hendes egen far er død og hun bor sammen med sin mor som også kun modtager en beskeden pension.

Marias løn fra skolen er kun 1000 euro, ca 7500 kr, om måneden og hun kan ikke påtage sig et ekstrajob: dels er der ikke arbejde at få, dels skal hun jo også holde huset, lave mad til børnene osv. Så hvordan skal hun få enderne til at mødes?

Man kunne måske forestille sig at hun passede bar om aftenen, men det ville hendes arbejdsgiver nok ikke finde passende for en skolelærer. Desuden skal hun jo også være sammen med sine børn og hjælpe dem med lektierne. Hendes mor er svækket og syg, så hun ikke kan hjælpe ret meget til i huset; hun er analfabet, så hun kan i hvert fald ikke hjælpe drengene med deres lektier.

Marias eneste ønske er at få lov til at leve i fred, passe sit arbejde, sin mor og sine børn, gerne leve beskedent men også kunne spare lidt op til børnene så de kan få en god start i livet. Tanken om at hun "ude i Europa" bliver stemplet som dum og doven, en snylter på de øvrige EU-lande og korrupt, gør hende rasende. Hvad bilder de sig ind, europæerne, at have så meget foragt for et folk de tilsyneladende slet ikke kender? Med den smule værdighed hun har i behold, har hun tænkt sig at stemme nej ved folkeafstemningen.

Vasilis og Anastasia er kommet til øen for få år siden, men de er faldet godt til og har en blomstrende forretning. Vasilis er fnysende vred: Her har skiftende græske regeringer, alle indspiste og korrupte, snydt og bedraget deres eget land i 40 år og så skal Tsipras, som vil noget helt andet end de foregående, afskrives efter sølle fem måneder uden at have fået en chance for at gennemføre bare lidt af sin politik. EU har lagt en kabale sammen med de græske, korrupte højrepolitikere og bragt landet hen hvor det er nu: en folkeafstemning i panikstemning, med lukkede banker, tomme pengeautomater og horder af fortvivlede pensionister på gaderne. En enig front af samme  græske og EU-politikere påstår at et "ja" til folkeafstemningen er et ja til Europa, mens et "nej" betyder et farvel til Europa. Og det selv om afstemningstemaet er et konkret forslag/diktat fra Grækenlands kreditorer, og ikke en afstemning om Europa eller ej.

Jeg spørger Vasilis om han ikke er bange for hvad der kan ske efter afstemningen, hvis det bliver et nej. "Jo, selvfølgelig", svarer han, "men man kan ikke lade sig styre af sin frygt. Et liv i frygt er ikke værd at leve".

Hvorfor er det så svært for "europæerne" at forstå? Hvorfor er der ikke flere som kan gennemskue at EU (og Tyskland) allerede forlængst har besluttet at vælte Tsipras's regering med alle midler, inklusive trusler? Og hvorfor i alverden foretrækker EU (og Tyskland) i stedet en Samaras som statsminister, når de selv anser ham for upålidelig?

EU, Den europæiske Centralbank, samt IMF, har jo nemlig ikke villet erkende at lån-og-spar-programmet, som Grækenland blev låst fast i efter 2010, er forfejlet og har ødelagt landets økonomi. Fejlen er skam ikke deres, næ-næ. Ifølge EU m.v. ligger skylden udelukkende hos korrupte og upålidelige græske regeringer, dvs hos Samaras og andre politikere fra Nea Dimokratia og Pasok.

For at citere EU-formanden Jean-Claude Juncker (wiwo.de, 20.2. 2015): "Det er ikke tyskerne eller hollænderne som har valgt Pasok og Nea Dimokratia til magten i 40 år. Der hviler et ansvar på de græske borgeres skuldre som de ikke kan undrage sig".  

Og hvad sagde selvsamme Juncker i december, før Tsipras vandt det græske parlamentsvalg? "Jeg tror at grækerne (...) er fuldt ud klar over hvad et forkert valgresultat kunne betyde for Grækenland og Eurozonen. Jeg ville ikke bryde mig om at se ekstreme kræfter komme til magten i Grækenland" (The Guardian, 22.12.2014).

"Et forkert valgresultat" og "ekstreme kræfter" henviser til Siriza og Tsipras. Juncker opfordrer grækerne til at stemme på "kendte ansigter", hvormed han mener Nea Dimokratia og Samaras.

Hvordan hænger det sammen?

Og i en rørstrømsk tale, som handlede om den planlagte folkeafstemning den 5.juli 2015, bedyrede Juncker at det lå ham fjernt at blande sig i Grækenlands indre anliggender eller forsøge at influere på afstemningen. Hvorpå han lovede grækerne al landsens ulykker hvis de fordristede sig til at stemme "nej".

 Jeg synes det er fuldt forståeligt at Maria, Dimitris, Anastasia, og alle andre jeg har talt med, agter at stemme "nej" til flere diktater fra de magtfulde i EU m.v.. Det bliver under alle omstændigheder hårdt for Grækenland, ligemeget hvad de stemmer. De står mellem Skylla og Charybdis, så vreden over fem års ydmygelser kunne sagtens veje tungere end frygten for straffen fra "Europa".

Støt Grækenland

Avaaz har organiseret en underskriftindsamling til støtte for Grækenland (avaaz er et verdensomspændende netværk med over 41 millioner medlemmer).

Du kan underskrive her:

og her kommer hele avaaz's tekst:

-------

Dear friends across Europe,

This week, Greece could be forced to accept grinding and failed austerity policies, or be made to exit the Euro -- causing chaos across Europe. Or we could help create the biggest people-powered push for social democracy ever, and pull this crisis back from the brink!

Let’s be clear, behind all the debate and jargon there are only two things we really need to know: 1) the most vulnerable Greek people have borne the brunt of brutal public spending cuts -- 4 in 10 kids live in poverty, infant mortality rate has increased by 43%, and youth unemployment has nearly hit 50%! And 2) it’s been for nothing -- the debt problem has got worse, not better. So more of the same will mean, well, more of the same -- more pain and more debt.

Yet Chancellor Merkel and the creditors keep flogging this irresponsible policy, and claim that is what the public wants.

This week, Prime Minister Tsipras has courageously turned to democracy, and called on his country to say “No”. 70% of Greek Avaaz members say they will vote "No". Now if enough of us stand with them, we can show our leaders that the public wants to stop inflicting harm and move instead to debt reduction. Sign now -- when enough of us have joined, Avaaz will cover the media with our call:

https://secure.avaaz.org/en/stand_with_greece_loc_eu/?bXzIpcb&v=61419

Chancellor Merkel listens to what the people say, and has been known to change course when the moment demanded it -- after the Fukushima nuclear crisis, and massive public protests against nuclear energy in Germany, she agreed to switch off Germany’s nuclear power plants.

Yes, political corruption, misgovernance and reckless borrowing by previous governments are ingredients of the cocktail that has brought Greece's economy to its knees. But while 90% of the bailout funds have gone to foreign banks, the Greeks have complied with austerity, privatised and deregulated, cut pensions and salaries, and raised taxes. But, as many predicted, it hasn’t helped the debt problem. And the misery is hitting the poorest -- rich Greeks have pulled a lot of their money out already.

This acrimonious standoff doesn’t need to be taken to a Greek referendum between two tough choices. A wide spectrum of economists, and powerful world leaders agree on the answer for Greece: a debt conference to restructure and reduce Greek debt, giving the economy breathing room to recover and gradually pay off the rest of its debt over time.

We have a tiny window of opportunity this week to show Merkel and other key leaders that the world supports a “No” to these failed policies. Join now --  let’s be the impetus for a critical transformation to put people before banks:

https://secure.avaaz.org/en/stand_with_greece_loc_eu/?bXzIpcb&v=61419

Turning a crisis into an opportunity is what a community of our size and power does best. This could be a historic disaster, but if enough of us speak out, we could persuade Merkel to change course, and be European social democracy in action. Today, it's up to all of us to stand up for a humane, people-centred economic system, and it can start in Greece.

With hope,

Alice, Ricken, Spyro, Alex, Marigona, Mike and the whole team at Avaaz

Sources:

Greece over the brink (New York Times)
http://www.nytimes.com/2015/06/29/opinion/paul-krugman-greece-over-the-brink.html

Creditors' economic plan for Greece is illiterate and doomed to fail (The Guardian)
http://www.theguardian.com/world/2015/jun/23/creditors-economic-plan-for-greece-is-illiterate-and-do

Europe's Empress Stays Silent (Politico)
http://www.politico.eu/article/grexit-greece-merkel-empress-stays-silent-germany-debt-default/

Joseph Stiglitz, Thomas Piketty and Other World-Renowned Economists Demand End to Greek Austerity (In These Times)
http://inthesetimes.com/article/18020/joseph-stiglitz-thomas-piketty-greece-syriza-austerity

Child poverty up in more than half of developed world since 2008 (The Guardian)
http://www.theguardian.com/society/2014/oct/28/child-poverty-developed-world-unicef-report-global-recession

Crumbs of comfort don’t hide Europe’s employment divide (EU Observer)
https://euobserver.com/news/129396

Health cuts see new-born deaths jump 43% in Greece (Euractiv)
http://www.euractiv.com/health/troikas-pressure-greeces-healthc-news-533948
-----------------------------

Har SIRIZA en vision?

Søndag den 18.januar 2015 skrev Réna Dúru, parlamentsmedlem fra SIRIZA, en artikel i avisen Ethnos om partiets vision: en ny social kontrakt for et nyt Europa, hverken mere eller mindre!

Hvad enten partiet vinder valget den 25.januar eller ej, er det bemærkelsesværdigt at SIRIZA overhovedet har en vision, det er der nemlig ikke nogen af de andre partier som kan byde ud med.

En væsentlig basis for denne vision er analysen af Eurozonen og håndteringen af krisen lige siden 2008. Her støtter partiet sig blandt andet på økonomen Yannis Varoufakis, professor ved Athens universitet og ved Universitetet i Austin, Texas. Han stiller op til valget som kandidat for SIRIZA og han har gennem længere tid været rådgiver for partiet og dets leder, Aléxis Tsípras. Man kan få en ide om hans tankesæt og analysemåde på hans - iøvrigt meget læseværdige - blog her:

---

Her kommer Dúru's artikel. Det var iøvrigt hende som fik smidt et glas vand i hovedet af Ilías Kasidiáris fra Gyldent Daggry for åben TV-skærm, noget hun tog med knusende ro og et overbærende smil.

Réna Dúru, Den nye sociale kontrakt for Europa af i morgen.
Ethnos, 18.1.2015

"2015 er ikke 2012". Denne besværgende sætning hører man ofte i disse dage. Men det er ikke sikkert at vi fuldt ud forstår dens betydning. Det sker nemlig kun få gange i historien at tiden er så spækket med begivenheder som varsler grundlæggende forandringer i et land og i et samfund.

Lad os se på hvad de europæiske lederes holdning dengang var til den økonomiske krise i Grækenland. Der herskede en total fastlåshed på "den rette vej", med andre ord, den ensrettede vej i retning af nedskæringspolitik og intern devaluering.

Det er den politik som i bund og grund har ødelagt Grækenlands økonomi og samfund. Den politik, med aksen Berlin-Bruxelles, som den daværende kommissionsformand José Manuel Baroso lidenskabeligt gik ind for, da han kaldte europæerne til møde den 8.maj 2012 for at vælge mellem "kaotisk bankerot eller nedskæringspolitik".

Det var i den periode at tanker om en gæld som var umulig at tilbagebetale, om nødvendigheden af økonomisk opsving og, mere generelt, om nødvendigheden af at politik, og ikke kun markedets krav, igen kom i forgrunden, at disse tanker faldt for døve ører. Dengang svor Europas ledende kredse til den efter deres mening fremragende nedskæringspolitik som den eneste mulige løsning på den græske krise og den eneste mulige vej for landene i Den europæiske Union og i Eurozonen.

I dag har de fleste, også internt i den tyske regering, indset nødvendigheden af at ændre politik - selv om de ikke allesammen indrømmer det offentligt. De har fattet den pointe som Síriza har fastholdt fra starten af krisen, nemlig at gælden ikke må monopolisere den økonomiske politik; at vi har brug for politiske tiltag som kan forøge bruttonationalproduktet og skabe jobs. Flere og flere analytikere skriver om det selvfølgelige faktum, at sparepolitik "dræner" økonomien, erhvervslivet, familierne, og sender tusindvis af unge til udlandet for at finde arbejde.

Man anerkender med andre ord at den recept, som blev udskrevet til det græske samfund, var en fejltagelse. Samtidig ser man at der er mulighed for en ny og anderledes græsk regering. Snakken om Grexit er kommet i baggrunden, ingen i Europa tror længere på at det er verdens ende hvis Síriza kommer til magten på søndag. Ingen andre end Samarás's Néa Dimokratía, et parti som er et genfærd af sin egen centrumhøjre-fortid, men som nu har kastet sig ud i febrilsk tale om lurende farer og som spreder skræk og rædsel med formørkede udsagn af typen "hvis Síriza kommer til magten, bliver der vendt op og ned på alting", "landet bliver kastet ud i kaos", "pengeautomaterne vil stå tomme" og videre i den dur. Antónis Samarás i rollen som Merkel og Schäuble, i én og samme person. Men den græske premierminister er isoleret i Europa og udkæmper en bagtropskamp i et land som tørster efter at se fremad.

Der foreligger et alvorligt misforhold mellem regeringens handlinger og det som befolkningen ønsker: handlinger som gavner nationale og europæiske interesser, i stedet for partiinteresser.

Det er ikke bare sådan at Samarás og Venizélos (vicepremierminister og formand for Pasok, o.a.) repræsenterer fortiden, det handler her om hel operation som er mislykkedes: den interne devaluering. Den billigere arbejdskraft skabte ikke arbejde og udvikling. Lige tværtimod har den bragt befolkningen ned på hælene, bragt kaos i økonomien og fået den sociale sammenhængskraft til at gå i forrådnelse.

Præcis det modsatte af de nye friske vinde som blæser, både i og udenfor Grækenland, med en politik som lægger grunden til en ny social kontrakt for Europa, i og med at den opfylder de fire basale forudsætninger for et Europa som dets indbyggere kan leve i, som den nyligt afdøde Ulrich Beck beskrev det i sin bog "Fra Machiavelli til Merkiavelli". Det vil sige principperne om retfærdighed, ligeværdighed (dvs at der sættes en grænse for de stærke staters indgriben i de mindre stater), venskab (erkendelse af eksisterende modsætninger som ikke må skærpes) og stop for udnyttelse af de svageste stater.

Denne foreslåede politik lever op til disse kriterier, og den fremmer den nødvendige nye sociale kontrakt for Europa. Derfor vil en stemme for denne politik på søndag ikke bare være glædelig for Grækenland, men også for den europæiske ide om en ny social kontrakt for et Europa med arbejde, solidaritet, social retfærdighed. Europa af i morgen.

Oversat af Sysse Engberg, 22.1.15

 

SÅ LYKKEDES DET

Formand Aléksis Tsípras og parlamentsmedlem Zoí Konstandopúlu fra SIRIZA smiler forventningsfuldt - eller smug, som englænderne siger

Ved tredie og sidste afstemning i det græske parlament den 29.12.2014 blev der ikke flertal for præsidentkandidaten. Stemmetallene var de samme som ved anden afstemning: 168 for og 132 imod.

Der kom ingen sidste-øjebliks-overraskelser, såsom at nazipartiet Gyldent Daggry (HA), eller det hendøende parti Uafhængige Grækere (AnEl), eller nogle af de 23 løsgængere pludselig skiftede mening, stemte for kandidaten og dermed skaffede det nødvendige flertal på 180 stemmer. Derfor bliver der udskrevet parlamentsvalg pr. 25.januar 2015.

Da resultatet blev annonceret fra parlamentets formandssæde, rejste SIRIZAs parlamentsmedlemmer sig og klappede - i rigtig lang tid. Ikke så underligt, for de har kæmpet for et valg i utide i over to år. Nu får de det, og deres lederes smilende forventningsfuldhed er indfriet i første omgang. Efter meningsmålingerne at dømme, bliver det også indfriet med en førsteplads efter valget.

Noget andet er om SIRIZA vil være i stand til at regere. Det er usandsynligt at de får absolut flertal i et nyt parlament, og formodentlig bliver intet af de potentielle samarbejdspartier stort nok til at give dem flertallet. Grækenland har ikke tradition for mindretalsregeringer. Måske bliver løsningen en samlingsregering henover midten, dvs SIRIZA og Néa Dimokratía, en mulighed som begge partier har antydet i løbet af de seneste uger. Hvor stor politisk forandring en sådan regering vil kunne skabe, er desværre tvivlsomt.

Men det bliver et spændende valg !

se/29.12.14

Sympathy for the devil?

Gyldent Daggrys parlamentsmedlemmer

I morgen, mandag den 29.12.2014, afholdes den tredie, og sidste, afstemning i det græske parlament om valg af ny præsident for landet. Hvis kandidaten heller ikke denne gang får tilstrækkelig mange stemmer, skal der udskrives valg.

I modsætning til de to første afstemninger, hvor der krævedes urealistiske to trediedeles flertal, dvs 200 stemmer, skal der tredie gang kun 180 stemmer til at vælge præsidenten. De to regeringspartier, plus en lille håndfuld løsgængere, har stemt for, mens alle oppositionspartierne var imod, inklusive nazipartiet Gyldent Daggry, hvis medlemmer havde fået udgangstilladelse fra fængslet for at afgive deres stemme.

I anden runde fik præsidentkandidaten 168 stemmer og mangler altså kun yderligere 12 stemmer for at blive valgt. Der er forståeligt nok en ophidset stemning og en masse sladder og intrigemageri op til den endelige afstemning, og spekulationerne florerer om, fra hvilket parti og med hvilke midler regeringen vil skaffe sig de manglende 12 stemmer.

For et par dage siden opstod så et rygte om at de 16 parlamentsmedlemmer fra Gyldent Daggry (HA) ville stemme for præsidentkandidaten i tredie runde, hvilket straks skabte panik.

Ligesom i Sverige har de græske partier lagt iskold luft til HA, og en fremtrædende politiker fra regeringspartiet Néa Dimokratía erklærede at hvis HA stemte for præsidentkandidaten, ville han selv stemme imod og at han var overbevist om at mange andre ville følge hans eksempel, så der ikke kunne vælges en præsident. Det er jo for det første ikke ganske sikkert at hans partifæller også vil stemme imod og dermed fremkalde et valg; der står for meget på spil for Néa Dimokratía til at de tør tage et valg på nuværende tidspunkt. Men det ville være en farlig glidebane for regeringen at gøre sig afhængig af HA’s stemmer, og det ville skade deres image internationalt. Det er trods alt dem selv som har erklæret HA for en kriminel organisation.

Men selv om der på denne måde skulle blive flertal for Stávros Dímas som præsident, har han selv højt og tydeligt sagt at han ikke ønsker at blive præsident på HA’s stemmer. Hvordan det skulle foregå, er lidt vanskeligt at forestille sig, rent juridisk. Kan han trække sig fra posten straks efter at han er blevet valgt? Kan han nægte at overtage posten?

HA’s leder har fra fængslet sendt et hånligt budskab om at d’herrer ikke behøver bekymre sig, han har bestemt ikke tænkt sig at stemme for præsidenten. Men uanset hvad der sker, fremgår det med al tydelighed at det ikke er muligt at ignorere ubehagelige partier i et parlament. I Sverige blev finansloven jo vedtaget med Sverigesdemokraternes stemmer, så uanset at alle de øvrige svenske partier på forhånd nægtede at samarbejde med SD, har de i praksis gjort det alligevel. Finansloven er ikke trukket tilbage.

Kan det virkelig gå så galt at de græske regeringspartier vil falde for fristelsen til at støtte sig til HA's stemmer?

se/28.12.14

Papakonstandinu-gate #2

De fire stemmebokse med de fire navne: Papakonstandínu, Venizélos, Papandréu og Papadímos. Hvert enkelt parlamentsmedlem skulle efter tur vandre ned og lægge en stemmeseddel i en eller flere af boksene for hele nationens øjne.

Så blev Samaras-regeringen alligevel ikke fældet i denne omgang.

I midten af januar skulle man placere ansvaret for at en liste med mere end 2000 græske, hemmelige bankkonti i en HSBC-bank i Schweiz, den såkaldte Lagarde-liste, i over to år havde været holdt skjult og ikke var blevet brugt til at afsløre græsk skattesnyd. To politikere fra Pasok, Jórgos Papakonstandínu og Evángelos Venizélos, var finansministre i perioden og skulle derfor stå til regnskab.

Men sagen blev afsporet da det så kom frem at den første af de to finansministre, Papakonstandínu, tilsyneladende havde slettet sine slægtninges navne fra listen. De tre regeringspartier fremsatte forslag om at han, som den eneste, skulle undersøges af en parlamentarisk kommission for eventuelt dokumentfalsk, mens man droppede spørgsmålet om hvorfor listens oplysninger ikke blev udnyttet. Efter sigende kom denne ide fra premierministeren Samarás og formålet kunne kun være at aflede opmærksomheden fra det faktum at Pasok's leder Venizélos, som efterfulgte Papakonstandínu som finansminister, havde gemt listen bort i 14 måneder, ovenikøbet hjemme hos sig selv da han ophørte som minister.

Oppositionspartiet SIRIZA fremsatte forslag om at begge de to finansministre skulle undersøges af kommissionen, og det nynazistiske parti Gyldent Daggry fremsatte forslag om at begge finansministre, plus de to daværende premierministre, skulle for kommissionen. To ud af tre forslag ønskede altså Venizélos undersøgt, og selv om regeringspartierne Nyt Demokrati, Pasok og Venstredemokraterne stadig har flertal i parlamentet, kunne det ikke udelukkes at den stridbare Venizélos havde tilstrækkeligt mange fjender til at der kunne skaffes et flertal imod ham. Alt kom derfor til at dreje sig om afstemningsproceduren og partidisciplinen.

Efter flere dages hektiske forhandlinger, som afspejlede panikken i  Pasok, enedes man om at der skulle opstilles fire stemmebokse, en for hver af de fire ministre, at afstemningen skulle ske ved navneopråb, og at der ikke var pligt til at kaste sin stemme i alle fire bokse. Venizélos forbød Pasok's medlemmer at kaste deres stemme i mere end én boks, nemlig den med navnet Papakonstandínu. Hele nationen kunne følge med i TV og på nettet og se hvem der smed sin stemmeseddel i hvilke(n) stemmeboks(e) - hemmelig afstemning var dermed mere eller mindre afskaffet.

Forhandlingen i parlamentet varede over 14 timer og selve afstemningen forgik først efter midnat. Venizélos kunne ses trave hvileløst op og ned lige indtil resultatet var klart: kun Papakonstandínu skal undersøges, mens Venizélos, Papandréu og Papadímos går fri.

Når der trods alt blev flertal for regeringspartiernes forslag, nemlig at kun Papakonstandínu skal være syndebuk, skyldes det til syvende og sidst at "et parlamentsflertal ikke begår harakiri" som en kommentator har udtrykt det. Hvis Venizélos skulle blive genstand for kommissionens undersøgelse, ville han have været nødt til at trække sit parti ud af regeringen, som dermed ville miste sit flertal og blive nødt til at gå af.

Venizélos kom på intet tidspunkt med argumenter for at hans rolle i hele sagen skulle friholdes for undersøgelse. Det er så meget mere besynderligt, fordi Papakonstandínu i det mindste gav 20 navne videre til bagmandspolitiet, mens Venizélos som finansminister absolut intet foretog sig. Til sit forsvar påstod han blot at hele sagen var en konspiration, strikket sammen af oppositionspartiet SIRIZA og rettet mod ham selv som politisk person og dermed mod hans parti, mod regeringen og mod nationen, som han med stor pathos slog fast gang på gang.

Venizélos kan blive ganske overordentlig vred når han kommer ind på emnet SIRIZA, hvor han ikke har overskud til at argumentere men kun kan få øje på løgne og konspirationer. Se f.eks. hvor rasende han bliver når han bliver spurgt om Pasoks rolle i Siemens-korruptionsskandalen, som efter hans mening også bare er noget SIRIZAs formand Aléksis Tsípras har fundet på - det går først rigtigt løs 4 minutter inde i klippet, hvor han går helt amok: http://www.youtube.com/watch?v=kmkTvrOzCzc

Lagarde-listen er nu begravet i en lukket kommission, og måske kommer der ikke mere ud af den sag. Selvopholdelsesdriften hos Samaras og de tre regeringspartier har reddet Venizélos, som dermed er kommet i lommen på Nyt Demokrati. Det udmønter sig bl.a. ved at han helhjertet tilslutter sig de seneste hårde tiltag overfor de strejkende og fagforeningerne og dermed markerer at Pasok har sagt endegyldigt farvel til sit socialdemokratiske grundlag og har ladet sig omklamre af ND.

Den tredie regeringspartner, det lille parti Venstredemokraterne (DimAr), holder stadig fast i nogle af de socialistiske idealer og strækker sig mod venstre i et forsøg på at støtte lønarbejderne, uden samtidig at fjerne sig alt for langt fra de to højredrejede neoliberalistiske partier ND og Pasok. Men det er et spørgsmål om bukserne i længden kan holde til så stor en spagat.

Papakonstandínu-gate

Falciani: Jeg sidder inde fordi jeg har afsløret Lagarde-listen.. hvad med dig? Papakonstandínu: Fordi jeg har skjult den.

Hvis den græske regering har problemer i disse dage, er det ikke på grund af de mange protester, demonstrationer og strejker. Heller ikke fordi en trediedel af landets befolkning nu ligger under den officielle fattigdomsgrænse. Eller fordi momsen er firedoblet, fra 6% til 23%, samtidig med at lønninger og pensioner er formindsket med ca 20% og arbejdsløsheden nu er på niveau med Spaniens og stadig stigende. Eller fordi den - omsider - vedtagne skattelov (surprise, surprise) igen hæver skatterne.

Nej, tronen vakler under Andónis Samarás på grund af... en USB-stick!

Denne memorystick er en kopi af en CD som den daværende franske finansminister og nuværende direktør for IMF, Christine Lagarde, lod overdrage til den daværende græske finansminister, Jórgos Papakonstandínu. Den indeholder en liste med ca 2000 navne på grækere som i 2007 havde konto i en schweitsisk afdeling af den britiske bank HSBC. Listen, og tilsvarende lister for andre lande, stammer fra en tidligere ansat i HSBC, Hervé Daniel Falciani, som tog dem med sig da han forlod banken. Schweiz anklager ham for tyveri og forlanger ham udleveret fra Spanien, hvor han har siddet varetægtsfængslet.

Nu er der jo ikke nødvendigvis noget galt i at have konto i en bank i udlandet; det kan være fordi man skal have foretaget en dyr operation i udlandet eller fordi ens børn studerer i udlandet. Men HSBC er faktisk dømt i USA for hvidvaskning af penge og andre dubiøse forhold, så man kunne forledes til at tro at i hvert fald nogle af disse konti indeholdt penge som der ikke var betalt skat af i Grækenland. I Spanien og Italien, som modtog tilsvarende lister fra Frankrig, har man i hvert fald inddrevet meget store skattebeløb på basis af listerne.

Men i Grækenland har listen, som har fået navnet "Lagarde-listen", haft en ganske mærkværdig skæbne; den er sprængfarlig for tre-parti-regeringen og især for dens svageste led, partiet Pasok og dets formand Evángelos Venizélos. Listen er forsøgt hemmeligholdt i to år. Så kan man jo selv gætte på hvorfor.

Det står fast at finansministeren Papakonstandínu modtog listen på en CD via den græske ambassade i Paris i efteråret 2010 og at den ikke blev journaliseret, altså i princippet holdt hemmelig. Papakonstandínu siger at han ikke har kigget nærmere på listen, men blot givet den til en medarbejder (han siger ikke hvilken) for at få uddraget 20 navne på personer som tilsammen havde - hold nu fast: over en milliard euro stående i HSBC-banken. Disse 20 navne gav Papakonstandínu videre til lederen af bagmandspolitiet med ordre om at undersøge dem nærmere. Så skete der ikke mere. Her skal man lige huske på at det græske "bagmandspoliti" ikke hører under politiet som hos os, men under finansministeriet. Derfor fik sagen lov til at dø hen.

I juni 2011 gik Papakonstandínu af som finansminister og ved den lejlighed gav han en kopi af Lagarde-listen videre til den nye leder af bagmandspolitiet, Ioánnis Diótis; listen lå på en USB-stick som Papakonstandínu havde lavet. To måneder senere gav Diótis USB'en videre til den nye finansminister, Evángelos Venizélos, som lagde den i en skuffe hvor den blev liggende i 14 måneder. Andre lande brugte flittigt listerne over HSBC-kunder til at inddrive skatter mens Grækenland, som var i økonomisk krise med faldende statsindtægter og et elendigt rygte som et eldorado for skattesnydere, gjorde - ingenting!

I september 2012 bad den nye finansminister, Jánnis Sturnáras, om at få listen, som der i lang tid havde cirkuleret rygter om. Men ingen havde den, undtagen Venizélos som fik den fisket op af skuffen og sendt til premierministeren, som sendte den til bagmandspolitiet, som sendte den til den offentlige anklager. Omsider var der gået hul på bylden. Der blev stor forargelse i offentligheden over at et skiftende antal finansministre og ledere af bagmandspolitiet ikke havde benyttet materialet til at fange rige skattesnydere, i en tid hvor den almindelige græker stønner under skattepresset.

I slutningen af oktober 2012 blev listen offentliggjort på nettet af tidskriftet HOT DOC. Der var 2059 filer på den USB-stick som HOT DOCs journalist havde fået. Men finansminister Sturnáras skaffede en ny liste fra Frankrig, og her var der 2062 filer. De tre filer som mangler på tidskriftets USB vedrører noget familie til Papakonstandínu, ham som oprindelig havde modtaget materialet fra Christine Lagarde. Øjeblikkeligt blev han ekskluderet af sit parti, Pasok, og står nu under anklage for at have fjernet sine pårørendes navne fra Lagarde-listen, altså begået dokumentfalsk og eventuelt gjort sig medskyldig i skatteunddragelse.

Men Papakonstandínu giver sig ikke uden videre. Han indrømmer at han har kopieret den oprindelige CD over på en USB, men han nægter at have ændret i listen. Tværtimod, siger han, er der "nogle" som har ændret i listen for at kaste mistanke på ham - og med "nogle" mener han helt klart Pasoks formand Venizélos. "Jeg vil ikke være syndebuk for Pasoks fejlslagne politik (og korruption) i de sidste 35 år! Det kan ikke passe at jeg alene skal undgælde for alle de andres fejl" siger han (lettere omskrevet).

Altså: et højtstående Pasok-medlem, Papakonstandínu, beskylder Pasoks formand for dokumentfalsk: Venizélos skulle, da han var finansminister, have ændret indholdet af en USB-stick for at lægge en fælde for Papakonstandínu og gøre ham til syndebuk. Så kan klimaet i et parti vist ikke blive giftigere.

Hvad der kunne lyde som paranoia og forfølgelsesvanvid er, efterhånden som nye detaljer kommer frem, slet ikke længere så usandsynligt. Pointen er at det er muligt at ændre indholdet på en USB, men ikke på en CD, og at den oprindelige CD er gået tabt. Hvor mange gange USB'en er blevet kopieret og/eller ændret, vil måske vise sig når den bliver analyseret af eksperter, men foreløbig ser det ud til at USB'en er lavet EFTER at Papakonstandínu gik af som finansminister, dvs at det slet ikke er den samme USB som han gav videre til bagmandspolitiet, men en kopi. Hermed bliver det mindre sandsynligt at det er ham som har ændret i listen, og mere oplagt at det er den daværende leder af bagmandspolitiet, Diótis, som har gjort det; hans motiver er det dog lidt svært at få øje på. Helt vanvittigt bliver det når man hører at den USB, som tidskriftet HOT DOC fik fingre i, er lavet i august 2010, altså måneder FØR Papakonstandínu fik listen fra Paris.

Hvem der har haft materialet hvornår, og hvor mange kopier der overhovedet har været i omløb, er det helt umuligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Men det er ikke umuligt at Venizélos, eller hans folk, har medvirket til at bringe Papakonstandínu i uføre. Partiet har simpelthen ikke råd til at der kommer for meget fokus på formandens rolle i sagen. Pasoks plan A kunne have været at koncentrere mediernes opmærksomhed om Papakonstandínu og gøre ham til syndebuk og hvis dette fejlede kunne man, som plan B, skyde skylden på Diótis som Pasok allerede har beskyldt for at være den der har udleveret listen til tidskriftet HOT DOC.

Pasok har nemlig al mulig grund til at aflede opmærksomheden fra det faktum at Venizélos som finansminister har gemt listen væk og dermed unddraget sig ansvaret for at bringe eventuelt skattesnyd frem i lyset. Det kan jo næsten kun være fordi der er nogen som skal beskyttes, eller måske afpresses. Og hvis det er sandt, er Venizélos færdig som sanger i græsk politik. Så vil han og Pasok være så kompromitteret at det kunne bringe tre-parti-regeringen til fald.

Hvor længe holder den græske regering?

Efter valget den 17.juni 2012 blev der, som noget nyt og hidtil uhørt i Grækenland, dannet en treparti-regering af vinderpartiet Nyt Demokrati (ND), taberpartiet Pasok, og det lille parti Demokratisk Venstre. Alle tre partier var gået til valg på at der ikke skulle pilles ved lønninger og pensioner, og til overflod blev det understreget i det fælles regeringsgrundlag den 23.juni: "Ikke flere nedskæringer i lønninger og pensioner, ingen nye skatter".

Ja go’morgen. "Memorandum nr. 3" blev gennemtvunget af "troika'en" (IMF, Den europæiske Centralbank, EU) og vedtaget i det græske parlament den 7.november med en meget lille margin: 153 stemmer ud af 300. Som konsekvens af denne afstemning kommer der så igen en nedskæring af pensionerne. Det er da et løftebrud som vil noget.

Ikke at det er det eneste løftebrud, slet ikke: der er flere skatter på vej og der kommer flere nedskæringer i lønningerne. Men at det endnu en gang skal gå ud over pensionisterne er nok det grelleste eksempel på politikernes kynisme. Her må man huske at græske pensioner i forvejen ikke er store og at de allerede er blevet beskåret i flere omgange, samtidig med at der er indført en række ekstraskatter, samt at moms på fødevarer og andre basale ting er firedoblet. Fra 1.januar skal pensionerne, som noget nyt, beskæres automatisk ved udbetalingen, dvs at staten simpelthen stjæler en procentdel af folks pension. De laveste pensioner, op til 11.250 kr om måneden, bliver beskåret med 5 procent; de højeste, dvs fra 22.500 kr/md og opefter, skal bløde med 20 procent.

Ikke så underligt at vittighedstegneren lader de fede bankfolk spise suppe kogt på pensionister. Bankerne vil få en ordentlig luns af det store lån Grækenland har fået lovning på, mens de fattigste får en lang næse. De er sikkert enige med den anonyme, bittert sarkastiske graffito jeg så i Athen: "Vi har mistet alt - men heldigvis har vi jo euro'en".

En nylig opinionsundersøgelse viste at 55% af de adspurgte er gået kraftigt ned i indkomst og har svært ved at få dækket de basale behov, mens yderligere 14% er desperate fordi de står uden indkomst. De færreste har tillid til at det bliver bedre og næsten 63% bedømmer regeringen negativt. Kun 15% mener at regeringen har fået det bedst mulige resultat (memorandum nr.3) ud af forhandlingerne med troika'en.

De tre regeringspartier startede ud med et komfortabelt flertal i parlamentet på 179, heraf 162 til ND og Pasok alene. Hvor er stemmerne blevet af? Demokratisk Venstre (17 pladser) meldte på forhånd ud at de ikke ville stemme for memorandum nr. 3, mens enkelte fra de øvrige to partier stemte imod, eller blankt, og prompte blev ekskluderet af deres respektive partier. Der har også været en stille udsivning af parlamentsmedlemmer fra ND og Pasok, med det resultat at de nu har mistet tilsammen elleve medlemmer og er nede på det lavest mulige flertal, nemlig 151. De kan dårligt tillade sig at lade Demokratisk Venstre forlade regeringen; men der er stor splittelse i det lille parti og lederen, Fótis Kuvélis, som er den mest populære politiker i landet, kan måske ikke holde til flere løftebrud overfor befolkningen. Når hans parti afholdt sig fra at stemme for memorandum'et, viser det at Demokratisk Venstre ikke det mest solide medlem af regeringen.

Kommer der så valg i utide? Regeringen vil gøre alt hvad den kan for at forhindre det, i hvert fald så længe oppositionspartiet SIRIZA står først i meningsmålingerne. Samaras håber på en succes som kan hjælpe ham videre: at Grækenland får to års udsættelse og at man omsider modtager det lån som blev lovet for et halvt år siden. Rekapitaliseringen af bankerne skal revitalisere lånemarkedet og dermed sparke økonomien i gang - i teorien i hvert fald, men mange økonomer er skeptiske og mener at man endnu en gang blot sparker dåsen frem foran sig, blot køber en smule tid inden det går galt igen.

Hvad mener befolkningen? Der er stadig flertal (63%) for at Grækenland skal forblive i Eurozonen uanset hvad, men samtidig mener halvdelen af de adspurgte at landets forbliven i euro'en ikke er afhængig af hvilket parti som sidder i regeringen. Det tyder på at mange vælgere ikke længere tror på at Samaras er det eneste bolværk mod drachmen, men at SIRIZA's Tsipras kan gøre det lige så godt - eller dårligt. Mindre end 30% ønsker valg i utide, men kun en trediedel af de adspurgte mener at Samaras faktisk bliver siddende tiden ud. Et lille flertal på 28% mener at han er den bedst egnede regeringsleder, skarpt forfulgt af 25% som mener at INGEN politiker egner sig til posten. Et overvældende flertal er overbevist om at der kommer endnu flere nedskæringer, men at det ikke vil hjælpe på økonomien. Alligevel er to trediedele af de adspurgte sikker på at der - i øjeblikket i hvert fald - ikke findes anden løsning end Samaras' trepartiregering, hvilket passer meget godt med de 75% som mener at SIRIZA endnu ikke er regeringsparat.

Med andre ord: grækerne dukker nakken og håber på at overleve indtil videre. Måske kommer der et valg inden alt for længe, som måske vil bringe SIRIZA til magten, men måske vil det ikke gøre den store forskel. Der kommer nok ingen revolution fra folkets side, dertil er udmattelsen og resignationen alt for udbredt.

"Det garanterer jeg personligt" - mysteriet Samaras

Hr. Samaras, underskriv her!

Politikeren Andónis Samarás er i og for sig ikke noget mysterium: han født ind i det højere atheniensiske  borgerskab, gennem sin mor er han beslægtet med den legendariske rigmand Emmanuíl Benákis og med forfatterinden Penelópi Délta, og der er politikere og parlamentsmedlemmer både på hans fars og mors side. Han er født med sølvskeen i munden, ligesom de politikere fra Papandréu- og Karamanlís-familierne som har regeret Grækenland siden militærjuntaens fald i 1974; han har studeret i udlandet og overtog allerede som 26-årig sin onkels valgkreds i Messinía på Peloponnes, opstillet af partiet Nyt Demokrati (ND). I 1990erne forlod han ND og dannede sit eget parti, som kun holdt indtil 2000, og fra 2004 var han igen parlamentsmedlem for ND. Han har aldrig lagt skjul på sit intense ønske om at blive premierminister, og det er han så blevet efter valget den 17.juni 2012.
EUs top udstødte et hørbart lettelsens suk da Samarás vandt valget et hestehovede foran Aléksis Tsípras, det venstreorienterede SIRIZA's karismatiske leder. "Det store pyha!" stod der på forsiden af græske aviser dagen efter valget. Men det er lidt af et mysterium hvordan EU, Den europæiske Centralbank og IMF (den såkaldte troika) kunne være lettet over valgets udfald, for Samarás har mildest talt været en vendekåbe de sidste par år.
I 2010 da Grækenland under PASOKs ledelse måtte gå tiggergang til EU, kom hjælpen i form af lån behæftet med en lang række hårde betingelser om besparelser og reformer. Vesten kaldte det en "hjælpepakke", men det burde snarere kaldes en låne/sparepakke; grækerne kalder den et "memorandum" (μνημόνιο). Samarás var modstander af dette første memorandum, og de medlemmer af ND som stemte for det i parlamentet blev straks ekskluderet af partiet.
Året efter måtte Grækenland acceptere memorandum nr. 2. Samarás var stadig indædt modstander og forlangte genforhandling af pakken og af lånebetingelserne. Men da den daværende premierminister Papandréu ville have en folkeafstemning om sagen, blev Samarás pludselig nødt til at gå ind for lånepakken, og nu forlangte han så af sin parlamentsgruppe at de stemte for memorandum nr. 2; de ca tyve ND'ere som stemte imod, blev ekskluderet af partiet. Selv om ND havde skiftet kurs 180 grader og nu gik ind for memorandum'et, nægtede Samarás alligevel i lang tid at underskrive den erklæring, som EU forlangte, om at han ville overholde pakkens betingelser hvis han skulle gå hen og blive regeringsleder. Hele tiden, også under Papadímos's forretningsministerium, fastholdt han at pakken skulle genforhandles og at der skulle være valg så hurtigt som muligt.
Så kom chokvalget 6.maj, hvor både PASOK og ND blev skåret ned til sokkeholderne og det var umuligt at danne regering. Samarás's forsøg på at holde sig på afstand af memorandumpolitikken og unddrage sig ansvar for nedskæringerne havde ikke givet ham den ventede valgsejr, tværtimod. Der måtte et omvalg til, og i valgkampen skortede det ikke på urealistiske valgløfter fra hans side - heller ikke fra de andre partier, ganske vist. Men Samarás vandt valget den 17.juni på landbefolkningens og pensionisternes stemmer, fordi de troede på hans løfter om nul nedskæringer på pensioner og lønninger og på genforhandling af memorandum'et.
Og Vesten jublede, til trods for at Samarás først havde stemt imod memorandum i 2010, så for memorandum i 2012, og så havde krævet genforhandling. Men under alle omstændigheder ville han have valg så hurtigt som muligt, og hvis der ikke kom et klart flertal, måtte man bare blive ved med omvalg til der forelå en klar vinder. Som regeringsleder undskylder han nu Grækenlands fodslæbende reform-uvillighed med at landet har været uden regering på grund af de to valg. Valg som han selv havde fremtvunget og var villig til at forlænge med et 2. og et 3.omvalg.
Nu lover han at Grækenland vil tilbagebetale hele sin gæld på 100 milliarder euro: "Det garanterer jeg personligt" siger han til Süddeutsche Zeitung. Hvordan kan Vesten tage en sådan politiker alvorligt? Det er det så heller ikke alle i Vesten som gør: avisen Bild vil have det skriftligt, opstiller en fiktiv garantierklæring i de græske blå-hvide farver og tilføjer: "Hr. Samaras, underskriv her (på den stiplede linje)".    
Men måske ser Vestens politikere dybere ind bag Samarás's skiftende facader end vi andre gør, måske har de hele tiden regnet med at han ville falde til patten og gøre hvad der blev sagt, når han først sad ved magten - eller afmagten, skulle man måske sige. De har hele tiden vidst at han ville danse for troika'ens pibe uden en eneste indvending. Så det er ikke dér mysteriet ligger.
Grækenlands vælgerbefolkning derimod: hvorfor i alverden har de stemt for en sådan vendekåbe, som lovede dem at skåne pensioner og lønninger, men som straks planlægger nedskæringer på, ja: pensioner og lønninger. Glemt er al tale om genforhandling. Den græske tilslutning til Samarás og ND er det egentlige mysterium.

Gyldent Daggry trediestørste parti?

Ifølge en ny opinionsundersøgelse i Grækenland skulle det venstreorienterede SIRIZA ("Enhedslisten") blive det største parti med 30% af stemmerne, Nyt Demokrati blive næststørst med 28%, og det nynazistiske parti Hrisí Avjí (Gyldent Daggry) skulle storme frem og blive det trediestørste parti. Det store, gamle regeringsparti PASOK er raslet ned til en fjerdeplads med kun 7.5%. Herefter følger det nye, højrenationalistiske parti Uafhængige Grækere (AnEl) med 7%, det gamle kommunistparti (KKE) med 6%, og Demokratisk Venstre (DimAr) med 4%, lige over spærregrænsen.  86% af de adspurgte er utilfreds med den siddende regering.

De tre partier som sidder i regering i dag (ND, PASOK og DimAr) skulle hermed tilsammen få 39,5% af stemmerne, men det er nok usandsynligt at de vil gå sammen i regering endnu en gang, det ville med sikkerhed betyde PASOKs endelige bortsmeltning. Men måske smelter partiet bort allerede inden næste valg.

Denne meningsmåling vil nok endnu engang blive tolket som at "de radikale yderfløje vinder frem", men det er faktisk ikke sandt. Hrisí Avjí og AnEl ligger på det alleryderste højrefløj, men SIRIZA er ikke noget radikalt eller ekstremt parti: som tallene antyder, har de overtaget en stor del af PASOKs vælgere og er i fuld gang med at transformere sig selv til "det nye PASOK".

Den 3.september, årsdagen for Andréas Papandréu's stiftelse af PASOK i 1974, blev fejret af hans parti, som nu er så svækket som han nok ikke havde kunnet forestille sig. Men dagen blev også fejret af SIRIZA, som citerede Andréas Papandréu's "charter" for PASOK og gjorde det til sit eget. Med god ret, for PASOK selv er efterhånden næsten ikke til at skelne fra sin oprindelige modpol Nyt Demokrati, mens den "græske Enhedsliste" SIRIZA faktisk er ved at udvikle sig til et parti som ligner hvad Papandréu havde i tankerne.

Det virkelige skræmmende er fremgangen for Hrisí Avjí. Deres voldelige fremfærd mod indvandrere suppleres af en mere "social side" hvor de uddeler gratis mad (men kun til grækere!), giver blod og støtter lokalsamfund, altsammen noget som vinder gehør i en befolkning som føler at de står på afgrundens rand. Hvem sagde Weimarrepublik...

Som journalisten Jórgos Delastík skriver i avisen Ethnos (3.9.): "Andréas Papandréu gav sit folk en vision, mens den nuværende regering kaster grækerne ud i total fortvivlelse". Man må håbe at SIRIZA kan leve op til forbilledet og give grækerne visionen tilbage, før fortvivlelsen trækker dem ud i kaos.

SIRIZA      30%
ND           28%
Hrisí Avjí   12%
PASOK       7,5%
AnEl          7%
ΚΚΕ           6%
DIMAR       4%

Kilde: ETHNOS 8.9.2012

Myren og græshoppen

En af Æsops kendteste fabler er den om myren og græshoppen: Myren sidder i sit bo om vinteren og hygger sig med det forråd den har samlet i løbet af sommeren. Så kommer den sultne og forfrosne græshoppe og beder om lidt at spise. Myren spørger hvad den har lavet hele sommeren. "Jeg har sunget" siger græshoppen. "Så kan du jo danse nu" svarer myren.
Det er efterhånden almindeligt accepteret at eurozonen er en fejlkonstruktion som har fungeret i opgangstider, men som ikke kan tåle en krise. Da Grækenland med sin forholdsvis lille og svage økonomi kom i vanskeligheder i begyndelsen af 2010, var landet ligesom kanariefuglen i minen, som er den første til at dø ved et giftigt udslip og på den måde kan advare minearbejderne om at der er noget galt.
Men i Tyskland var man hurtig til at tolke sagen på en helt anden måde: de myreflittige og sparsommelige tyskere skulle bøde for at dovne og letsindige grækere havde sunget og danset i stedet for at arbejde. Denne tolkning blev skudt i gang af en forside på det tyske ugemagasin FOCUS den 20.2.2012 med en temmelig fornærmende nytolkning af den antikke græske statue Venus fra Milo, ledsaget af teksten "Bedragere i eurofamilien - tager Grækenland vores penge?". Inde i bladet stod en direkte hadefuld artikel som i hovedsagen gik ud på at oldgræsk kultur var en rigtig storslået ting, men at det siden kun var gået ned ad bakke for grækerne på alle måder (http://www.focus.de/finanzen/news/staatsverschuldung/wirtschaft-2000-jahre-niedergang_aid_482500.html). Artiklen afslører en enorm uvidenhed om græsk og Grækenland, ligesom iøvrigt de fleste andre tyske hadeartikler. Men det er jo også nemmere at tro noget ondt om folk som man ikke kender til.
For at tage et enkelt eksempel: "den dovne græker". Hvis man kigger på OECDs statistikker på nettet (http://stats.oecd.org/Index.aspx?DatasetCode=LEVEL#), kan man se at grækerne ligger som nr. 4 fra oven, ud af samtlige OECD-lande, med gennemsnitligt 2032 arbejdstimer om året, mens tyskerne er næstnederst på listen med kun 1411 timer om året (Danmark ligger som nr. 5 fra neden på listen med 1527 timer). Men der er ingen som tror på det når man fortæller at det rettelig bør være "de flittige grækere og de dovne tyskere".
En af grundene til at vi mellem- og nordeuropæere klarer os så meget bedre end Grækenland er at vi er mere produktive pr arbejdstime. Tyskland og Danmark ligger som nr. 7 og 8 fra toppen hvad angår produktivitet, Grækenland som nr. 3 fra bunden. BBC har skrevet en udmærket artikel om detteher (http://www.bbc.co.uk/news/magazine-17155304).
At tyskerne, og de fleste vesteuropæere, har været parat til at tro det værste om grækerne er en trist kendsgerning, som det vil føre for vidt at prøve at forklare her; interessant er iøvrigt at der ikke har været snak om "de dovne spaniere", men at det tilsyneladende kun er grækerne som må stille op til spanking og moralsk fordømmelse.
Der er begyndt at rejse sig en protest mod tyskernes "Grækenlands-spanking", bl.a. fra så prominent person som den tidligere kansler Gerhard Schröder, som mener at man støtter såvel Grækenland som euro'en bedre ved at komme med positive udsagn. Men det er nok tvivlsomt om det hjælper. Som Æsops fabel antyder, følges myrens flid og opsparingslyst nemlig med en retshaverisk og selvretfærdig holdning som det er svært at gøre noget ved. Bayerns finansminister Markus Söder (CSU) har udtalt til Bild am Sonntag at der i Grækenlands tilfælde må statueres et eksempel. Selv om nøgterne økonomer påpeger at en afstraffelse af Grækenland også kommer til at gå ud over Tyskland, er den tyske følelsesmæssige reaktion af modvilje nok for stor til at den kan flyttes af fornuft og argumenter.
Myren føler sig sikker nok i sit bo til at håne det stakkels græshoppe.

Valget den 17.juni 2012

Blå felter på kortet: ND-flertal Rosa felter: SIRIZA-flertal

I går blev spændingen udløst: det konservative Nyt Demokrati (ND) fik 29.7%, mens "den græske enhedsliste" SIRIZA fik 26.9%, dvs kun sølle 2.8% mindre end ND. Dermed blev ND det største parti i parlamentet og bliver i præsidentrunden opfordret til at danne regering. Men selv med den automatiske "bonus" på 50 ekstra mandater til det største parti kommer de kun op på 129 mandater - ud af parlamentets 300 - og får ikke det flertal som partiet leder Andónis Samarás havde satset på.

Det socialdemokratiske PaSoK blev straffet hårdt af vælgerne for sin administration af EU's strenge sparekrav de sidste to år og fik kun 12.3% af stemmerne. Ikke desto mindre står de i en gunstig position som tungen på vægtskålen, fordi ND ikke kan danne regering uden dem. Det lille parti Demokratisk Venstre (DimAr), som er villig til at indgå i en alliance, har kun 149 mandater sammen med ND. Men ND og PaSoK har tilsammen 162 mandater, altså rigeligt til at danne en flertalsregering.

PaSoKs leder Evángelos Venizélos har ganske vist sagt at han vil have både SIRIZA og DimAr med i en national samlingsregering ledet af ND, formodentlig fordi han er klar over at hans parti vil blive straffet, igen-igen, hvis det står alene sammen med ND og dermed er den svage partner i regeringen. Men SIRIZA sagde før valget, og fastholder efter valget, at de ikke vil i regering med ND. Afstanden mellem de to partier er for stor hvad angår holdningen til EUs sparekrav til Grækenland, og SIRIZA har alt at miste ved at gøre sig medansvarlig for den sparepakke som de hele tiden har kritiseret, og som de vil opsige for at starte forhandlingerne med EU helt forfra.

PaSoK bliver nødt til at gå sammen med ND, på den ene eller den anden måde: partiet er fanget af at det under valgkampen har kørt en "ansvarlig linje" og opfordret til en bred national regering. Om DimAr går med i en samlingsregering betyder mindre, fordi ND og PaSoK har flertal alene; men det vil lune for PaSoK at have dem med, udover det faktum at DimArs leder Fótis Kuvélis, er en meget respekteret politiker langt udover sit eget parti, hvilket vil styrke regeringen i befolkningens øjne. Formodentlig vil DimAr forsøge at holde sig udenfor regeringen, dels fordi de ikke er begejstrede for Samarás som premierminister, dels fordi de fornemmer at det er en taberposition.

Hvis PaSoK falder for fristelsen til at gå i regering med ND, kan man formode at det bliver politisk harakiri for partiet. PaSoK står i folks bevidsthed som ansvarlig for de voldsomme nedskæringer og den reelle fattigdom som sparepakkerne har medført, og det image vil kun blive forstærket af deres medvirken i en regering hvor de kun vil få ringe indflydelse. Nogle PaSoK-politikere taler for at partiet skal stå udenfor en ND-mindretalsregering og nøjes med at være støtteparti og det vil helt klart være det klogeste. Men spørgsmålet er om Venizélos vil vælge den klogeste løsning.

 

 

 

Partier i parlamentet juni 2012

Valgresultatet 17.6. 2012

               %          pladser i parlamentet

ND          29.7%               129

SIRIZA      26.9%               71

PaSoK      12.3%                33

AnEl          7.5%                 20

Hrisí Avjí    6.9%               18

DimAr        6.3%                17

KKE          4.5%                 12

se også f.eks.:

http://www.imerisia.gr/article.asp?catid=26509&subid=2&pubid=112882635

*****

 ND           Nyt Demokrati (Νέα Δημοκρατία)

SIRIZA      Koalition af Radikale Venstrekræfter, Forenet Social Front (ΣΥΡΙΖΑ/ΕΚΜ =                                         Συνασπισμός Ριζοσπαστικής Αριστεράς, Ενωτικό Κοινωνικό Μέτωπο)

PaSoK      Græsk Socialistisk Bevægelse (Πανελλήνιο Σοσιαλιστικό Κίνημα)

AnEl         Uafhængige Grækere (Ανεξάρτητοι Ελληνες)

Hrisí Avjí   Gyldent Daggry (Χρυσή Αυγή)

DimAr       Demokratisk Venstre (Δημοκρατική Αριστερά)

KKE         Grækenlands Kommunistparti (Κομμουνιστικό Κόμμα Ελλάδας)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Martha | Svar 05.12.2014 15.22

Hej ginios.dk

Jeg er ved at skrive SRP omhøjreradikalisering i økonomiske krisetider.Kan en person bag siden kontaktses? Og er oversættelserne autoriteret?

katrine | Svar 26.05.2013 21.49

hvor finder jeg oplysnnger om hvem der har lavet denne hjemmeside og med hvilke forudsætninger? mvh katrine

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.12 | 15:22

Hej ginios.dk

Jeg er ved at skrive SRP omhøjreradikalisering i økonomiske krisetider.Kan en person bag siden kontaktses? Og er oversættelserne autoriteret?

...
21.02 | 14:32

hej Sophie,
tak for rosen...;o)
du kan læse lidt om mig på den underside som hedder GIONIS - du kan også sende en mail til mig (adressen står på hovedsiden)

...
21.02 | 11:58

Hej Gionis,
Meget fin side, men kan du ikke oplyse lidt om dig selv? Jeg vil gerne bruge nogle af dine posts i min undervisning i old. Mvh. Sophie

...
26.08 | 12:49

Spændende...

...
Du kan lide denne side